Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at lærer-elev-relationen påvirker børns fremtidige liv, uddannelse, indkomstniveau og familieforhold, og klasserumsforskning i en lang række lande viser, hvordan relationerne har betydning for børnene her og nu.

Louise Klinge, som har forsket i relationskompetence og klasserumsledelse i Danmark, siger:

”Elever, der har et godt og trygt forhold til deres lærere, har større selvværd og en mere positiv selvopfattelse. Forholdet påvirker elevernes stressniveau, deres generelle livsglæde, koncentrationsevne og faglige resultater” (Klinge 2018, s. 13).

En grundantagelse i Indre Styrke indsatsen er, at det bærende element i et barns udvikling og trivsel er de relationer, barnet indgår i. Et barn har brug for gode relationer for at kunne udvikle sig, lære og være i trivsel. Det er den voksnes ansvar at skabe gode relationer til barnet. Det gælder både som forældre og for det fagpædagogiske personale, der professionelt er sammen med barnet. Og det gælder især for de voksne, der er omkring et barn, der mistrives. At kunne skabe og opretholde gode relationer kalder vi for relationskompetence.

Antagelsen understøttes af empirisk forskning og teori inden for psykologien og pædagogikken, som peger på, at lærerens relationelle kompetencer har afgørende betydning for elevernes muligheder for at udvikle sig både social-emotionelt og kognitivt. Nordenbo (2008) og Cornelius-White’s (2007).

På denne baggrund lægger vi fokus på udviklingen af relationer og på en god og tryg atmosfære i klasserummet. Den danske familieterapeut Jesper Juul og psykolog Helle Jensen har gennem mange år arbejdet med at introducere relationskompetence som et centralt begreb i den pædagogiske verden. De definerer relationskompetence som følger:

“Den professionelles evne til at ‘se’ det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten (….) og evnen og viljen til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet” (Juul og Jensen 2002, s. 128).

At være professionel som lærer vil sige at have ansvaret for relationernes kvalitet og have kompetencer til, hvis kvaliteten af relationerne er dårlig, at kunne gribe ind og have styrke til at kunne forandre det, som den professionelle mener skal forandres. Der er altså behov for fokus på, og træning af, relationskompetencen hos den enkelte lærer.