Følgeforskning ved SDU

Indre Styrke samarbejder med Syddansk Universitet for at sikre størst mulig effekt af vores indsats

Vi er hele tiden nysgerrige på virkningen, oplevelsen og værdien af Indre Styrke, så vi kontinuerligt kan udvikle og tilpasse programmet, så det giver det bedste afsæt for elevernes udvikling, lærernes relationskompetencer og skolernes trivselsarbejde.

Vi har derfor opbygget et tæt samarbejde med Center for Grundskoleforskning ved SDU, som de kommende tre år forskningsmæssigt vil følge Indre Styrke tæt på alle vores skoler. Der er udarbejdet et specifikt evalueringsdesign af SDU baseret på en kombination af kvantitative undersøgelser og kvalitative interviews med udvalgte grupper. Der fokuseres bl.a. på elevernes socio-emotionelle trivsel gennem tre dimensioner: Social trivsel, emotionel trivsel og faglig trivsel.

Den emotionelle dimension af socio-emotionel trivsel omfatter elevernes tendens til at være tilfredse med hverdagen, opleve livet positivt, føle sig selvsikre og tænke positivt (Oberle, 2018)

Den sociale dimension af socio-emotionel trivsel refererer til oplevelsen af at tilhøre en social gruppe eller et socialt fællesskab, hvor elevens deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes (Jørring, et al., 2020)

Den faglige dimension af socio-emotionel trivsel refererer til oplevelsen af at tilhøre en faglig gruppe eller et fagligt fællesskab, hvor elevens deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes (Jørring, et al., 2020)

Reference: ”Socio-emotionelle trivsel specificeret i tre dimensioner” (Lykkegaard, Qvortrup & Jensen, 2022)

For hver årgang vi arbejder med, laves der følgende evalueringsnedslag:

”(Jeg kan bruge det vi har lært til) eksamener, når jeg ikke kan falde i søvn, når jeg har brug for at slappe af og generelt bare, når jeg er presset”

– 8. klasses elev fra Fredensborg Skole.

Login

Få oprettet en bruger. Kontakt os på xxx@xxx.dk